Fakta

Botræningen Magleby

  • Botræning i botræningshuse
  • Du bor sammen med andre unge
  • Eget værelse og fælles opholdsstue, bad, køkken og udenomsfaciliteter
  • Støtte til at klare hverdag og uddannelse

Fløjgården


Fløjgården er firelænget gård med tilhørende stalde, marker og græsarealer. På Fløjgården har vi praktisk læring i et lille undervisningsmiljø.

Her er masser af praktiske og mindre håndværksfaglige opgaver, vi tager os af som en del af undervisningen på STU. Vi har dyr, som vi passer. Heste. høns, grise og kaniner.

Pasning og træning af heste og ridning er en hovedopgave. Vi har en Belgier, der hedder Belinda og en Shetlandspony, der hedder Jack. Hestene skal trænes, så de bliver vant til at samarbejde med mennesker og gode at ride på. Vi kan også spænde Belinda for et markredskab som en harve eller en plov og bruge hende som arbejdshest.

Som et håndværksfagligt undervisningsprojekt har vi bygget en moderne løsdriftsstald til hestene.

Vi har også bygget en udendørs ridebane, hvor hestene er afskærmet og hvor vi kan træne og ride hestene sammen med elever of studerende. I vores round-pen er hestene koncentrere og gode at samarbejde med.

Hestene ved, at de er på arbejde, når de er inde i ridebanen. Nåt de har fri, kan de færdes frit på deres græsareal og i deres løsdriftsstald. På den måde er dyretrivslen og sikkerheden omkring arbejdet med hestene god.

På Fløjgården har vi masser af større og mindre praktiske og håndværksfaglige opgaver, der undervises i.