Fakta

AVU på STU

  • Du kan tage AVU på STU
  • AVU er Almen Voksenuddannelse
  • Du får undervisning og går til prøve på Magleby Skolecenter
  • Du kan vælge dansk, matematik, engelsk, naturfag og historie
  • AVU er optagelseskravet til din videre uddannelse

Kunst og Kreativ


Formålet med undervisningen i Kunst og Kreativ er at de studerende fremstiller kunstneriske produkter i billedkunstens udtryksform.

De studerende maler, tegner eller anvender de forskellige materialer, der kan bruges til formålet.

I vores kreative værksted arbejder vi med tegne- og maleteknikker, så de studerende har mulighed for at blive bedre til at udtrykke sig via kunst.

Vi arbejder med gips og skulpturer i forskellige materialer og blyantstegninger som gennemgående temaer i løbet af året.

Faget har også en teoretisk del. De studerende introduceres for eksempel for kunsthistoriens udvikling. Vi taler om, hvad der skete i renæssancen, og hvad ekspressionisme er for noget. Moderne kunst diskuteres en del, fordi den er meget aktuel og bruges som inspirationskilde.

Når vi arbejder med moderne kunst, kan kunsten også bruges til at stille spørgsmål ved vores identitet eller selvopfattelse. På den måde kan arbejdet i Kunst og Kreativ godt sætte gang i diskussioner, der rækker vidt. Kunsten inspirerer og udfordrer os, både den kunst vi ser på og den vi selv laver.

Vi stiller hinanden spørgsmålet: Hvad er kunst? Hvor ligger grænsen for, hvad kunst er? Hvad sker der med kunsten, hvis den bruges i kirken eller som en del af et politisk budskab? Hvornår er kunsten udtryk for private følelser og hvornår bliver den en del af et fællesskab?

Vi tager udflugter til kunstmuseer eller ud i